Sælg mere til flere, uden at bruge flere markedsføringskroner:

Forstå dine kunders emotionelle købsmotivation
Kun 10% af din kundes købsbeslutning er rationelt funderet. Det er altså ikke alle dine gode salgsargumenter om pris, hurtig levering, bredt udvalg og prima kvalitet der afgør, om din kunde har lyst til at lægge sine penge hos lige netop dig. Det er alt det andet – udefinerlige, der er afgørende for lysten til at købe: God mavefornemmelse og irrationelle argumenter, som ikke en gang din kunde er bevidst om i købsøjeblikket.

Ved du, hvilke knapper du skal skrue på for at vække din kundes købelyst?
Problemet med irrationelle og ubevidste bevæggrunde er at det er utrolig svært at forudsige, hvad det helt konkret er, der får en mulig kunde til at reagere positivt – og lige så vigtigt, hvad får dem til at vælge dig fra? Din markedsføring kan derfor hurtigt blive til (dyrt) gætteri uden effekt.

Jeg er certificeret i segmenteringsmetoden Emotionelle Kundetyper® og kan dermed hjælpe dig med at afkode din målgruppes ubevidste købsmotivation, så du kan skrue på alle de rigtige (og lavpraktiske) knapper – uden gætteri.